Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

SFO

SFO

Praktiske oplysninger om Bygbjerg SFO

Kontakt:
Grotten:     73 76 83 45

Hulen:       40 10 49 58

Det kan ikke forventes at vi ser beskeder i Tabulex/Aula løbende, ved akutte/ hastebeskeder så ring.

Vi ser og svarer, som hovedregel, ikke SMS’er, så vil I være sikker på at vi får besked, så skal I ringe.

åbningstider for SFO

Morgen:
Mandag-Fredag 6:10-8.00

Eftermiddag:
Mandag 13:20-16:45
Tirsdag 13:20-16:45
Onsdag 13.20-16:45
Torsdag 13.20-16:45
Fredag 13:20-16:10

Skolelukkedage:
Mandag-Torsdag 6:10-16:45
Fredag 6:10-16:10

Mellem kl. 8.00  og 13.20 er det ikke altid muligt at træffe personalet i SFO´en, da vi er med i undervisningen rundt om på skolen eller møder senere.

 

Tabulex:

Ind og ud-tjekning foregår i Tabulex på Tabulex-iPad’en. Her nederst på siden et link til forældrevejledning til Tabulex.

 

Når dit barn/børn kommer i morgen-SFO, tjekker det/de ind på Tabulex-iPad’en. Når børnene går i skole om morgenen, skal de ikke selv tjekke sig ud og i skole, det gør personalet.

 

Efter skole skal dit barn/børn tjekke ind i SFO’en på Tabulex-iPad’en.

Når I henter Jeres barn/børn, er det vigtigt, at I hjælper med at de får sig tjekket ud, så vi kan se hvem der er gået hjem. Hver dag. Også hvis I henter dem lige efter skole. Hvis I i Tabulex skriver dem fri, behøver de ikke tjekke ud.

De børn der selv går hjem skal også tjekke ud, så vi ved at de er gået hjem.

Kan vi ikke finde et barn og det ikke er meldt fri, ringer vi til Jer.

 

Når I vil fortælle os, at jeres barn/børn skal gå til et bestemt tidspunkt eller huske ekstratøj el.l. skal I oprette en aftale i Tabulex, herefter vælge Gå hjem/hentes” og skrive en bemærkning i bemærkningsfeltet. Dette er den absolut eneste måde I kan sikre jer at vi ser beskeden. Beskeder der sendes i Aula eller i beskedsystemet i Tabulex ses kun hver morgen og derfor kan I ikke være sikre på det bliver efterlevet.

Ved akutte beskeder, må I meget gerne ringe til os.

 

Fri fra SFO / Sygemelding:

Når barnet holder fri eller er syg, er det vigtigt, at I skriver det i Tabulex, da vi ikke altid får besked fra skolen.

 

Legeaftaler:

Legeaftaler er vigtige, vi vil derfor opfordre Jer til at få styr på legeaftaler derhjemme, evt. aftenen inden.

Morgenmad:

Børnene må gerne spise morgenmad i SFO’en, men det skal medbringes hjemmefra også evt. mælk.

Eftermiddagsmad:

Vi har ikke frugtordning og eftermiddagen er lang, så medbring en lille eftermiddags-madpakke eller lidt frugt.

Overtøj/skiftetøj:

Vi er ude hver dag, også når det f.eks. regner, så husk tøj/overtøj efter vejret. Vi opfordrer til at have skiftetøj i garderobekassen.

Månedsplan:

Under dokumenter nederst på siden kan I se et eksempel på en månedsplan for SFO’en

Besøg af en ven:
Det er okay at tage en ven med i SFO, såfremt det kun er én gang om måneden. Denne ven skal gå i 0. – 3. kl. Det skal aftales med de voksne først.

Mobiltelefoner: 
Der må ikke ringes til børnenes telefoner for at sige at nu skal de gå hjem. Der skal ALTID ringes til SFO’en. Glemmer de at tjekke ud ved vi ikke hvor de er.

Kostpolitik:
Vi henviser til skolens principper om mad og måltider

Forsikring:
Husk at jeres barn skal have en fritidsulykkes forsikring.

 

 

 

Mere information finder i på Aabenraa kommunes hjemmeside